I thought it was enjoyable too. :) the aspect of the time travel rules that I liked the most was that you age in real time no matter how many times you reset the past. It really hammers home the point in ways that all the more bombastic stuff in the book didn't. It made it really tragic in that way.

Jeg er ikke super langt inde i "Som dagene er", men den er virkelig behagelig og selvom den hopper i tid, nogle gange fra sætning til sætning, så føles det super elegant og naturligt.

Hvis du ender med at læse den og du kan lide vibet, så kan jeg varmt anbefale en forfatter ved navn Søren Vase, som har skrevet en håndfuld erindringsbøger om sin barndom på den jyske hede fra 1920erne og frem til at han er en ung mand i 1940erne. De to bedste hedder Folk og Fæ fra en Jysk Hedeegn og Fra Lyngens Land. Han har også skrevet en bog om rævejagt, som jeg personligt fandt en smule kedelig, men den har et par spændende fortællinger i mellem alle gentagelserne. Og så er der en bog der handler om mere jagt, men også om fiskeri, hvis jeg husker rigtigt, men den har jeg ikke lyttet til endnu. Mener der er én eller to bøger mere, men dem kunne jeg ikke finde på e-reolen.

Har også "Ude for uden" af Niels Krause-Kjær i kikkerten, der ligeledes handler om en bondemand i en tid i forandring og senere handler den om hans søn, som bliver politiker i København og begynder at dykke ned i sin fars fortid og tager tilbage til sin gamle hjemegn, der står i forfald.

Jeg er lidt en sucker for denne genre (?) Af bøger, måske fordi jeg selv voksede op i en lille landsby med mange bondegårde og et rimelig tæt lokalsamfund. Og selvom det ikke var et perfekt samfund, så vil jeg altså hellere have min hjemby tilbage som den var før centraliseringen myrdede den og gjorde den til den spøgelsesby, den er i dag. Jeg savner livet og personlighederne. De små lokale købmænd og høstfesterne i august. Der var så meget liv i den by en gang og nu er den bare død. Der bor stadig folk der, men det er ligesom alle andre steder: de kører i deres store biler på arbejde 20 km væk og bruger ikke tid på lokalsamfundet. De, der gjorde byen til noget særligt er enten døde, gamle eller flyttet væk. Alt er lukket. Der er en følelse af forfald. Bondemændene er alle gået på pension eller konkurs og deres børn er flyttet til København, Odense eller Århus. Gårdene står tomme, er blevet revet ned eller købt af nye bønder, der prøver at få noget moderne landbrug op at køre.

Det er som det er. Forandringer er noget svært noget at håndtere i en verden, der går alt, alt for hurtigt til at vi kan følge med og jeg synes det er spændende at dykke ned i det igen og igen. Det er næsten terapeutisk og der er meget godt at lære i forhold til at sænke farten i sit eget liv. 🤗

Hvad er din nuværende bog? 😀